Med mere end hundrede års erfaring på de europæiske veje har vi et indgående kendskab til de lokale flytteforhold overalt i Europa.
Vort moderselskab, Møbeltransport Danmark og søsterselskaberne Scantransport, Windum Møbeltransport, Lyngby Flytteforretning og Brdr. Jensen har alle investeret i moderne, luftaffjedrede og miljø-effektive flyttebiler bemandet med uddannede og erfarne flyttefolk.
Det er din sikkerhed for, at dit indbo bliver flyttet effektivitet og med behørig omhu af Aspire Mobility lige meget hvor i Europa du bor og skal flytte til – og hvad mere er, vi kan også hjælpe med at finde bolig, skoler etc. der hvor du flytter hen (se Relocation Service afsnittet).
Fra vores terminaler i Danmark og Sverige forbinder vi de nordiske lande internt og med resten af Europa. Herudover servicerer vi alle de Nordatlantiske områder i Grønland, Island og Færøerne med fly- eller søtransport via havne i Danmark.
Vi varetager flytninger overalt i Vesteuropa og Storbritannien primært med egne flyttebiler, der ejes og drives af tilknyttede og associerede firmaer. Efter ønske tilbyder vi både miljøvenlig indpakning i flyttetæpper samt fuld eksportemballering af bohave.
Flytninger til og fra Østeuropa, Rusland og Balkan varetages med assistance fra vores professionelle samarbejdspartnere med lokal ekspertise og faciliteter i de respektive lande.
Vi tilbyder højkvalitets flytteservice mellem Skandinavien/Nordeuropa og Sydfrankrig, Spanien og Portugal via vores datterselskab Scan Transport med terminal i Mijas lidt syd for Málaga.
En erfaren flyttekoordinator i vores kundeserviceteam vil arbejde tæt sammen med dig og din familie, for at sikre at hele flytteprocessen håndteres godt og betryggende helt fra begyndelsen og indtil dit indbo er leveret i god behold i dit nye hjem.